Publiceret

2018 Clos du Papillon & Caillardières

Få vinområder i Europa har været hårdere ramt af frost og sygdomme i markerne de senere år, end Loire. Konsekvensen har, for flere af vinbønderne, været både år med mikroskopiske udbytter, og år helt uden høst. Øverst på katastrofebarometeret ligger et af Frankrigs fineste hvidvinsområder – det historiske Savennières, hvor vi i 10 år har arbejdet med Domaine du Closel. Evelyne de Pontbriand har siden midten af 00’erne bragt sine vine op i den absolutte top af Savennières, med sine to enkeltmarker Clos du Papillon og Caillardières. Med 3 hektar på Clos du Papillon, hvoraf 1,5 hektar er tilplantet, er Domaine du Closel nærmest synonymt med marken, og Evelyne har i den grad æren for, at marken anerkendelse.

800

Men hvad betyder anerkendelse, hvis man ikke har noget at sælge? Årgang 2016 bød på et mikroskopisk udbytte på nogle få tusinde flasker, og i 2017 gik det helt galt, så vi har haft udsolgt af begge vine i mere end et år. Ingen har formentlig ventet med større utålmodighed på den nye årgang 2018 end Evelyne selv, men vi har nu været tæt på. Derfor var forventningerne store, da vi i starten af februar var inviteret til en første smagning af den nyaftappede årgang 2018, og vertikalsmagning af de seneste 9 årgange af berømte Clos du Papillon, fra 2009-2018 (årgang 2012 blev ikke lavet). Ni årgange, der viser Evelynes omlægning til først økologi og derefter til biodynamisk produktion.

Den nye 2018 Clos du Papillon er selvfølgelig præget af den varme årgang. Der er brioche og ananas i næsen, og en cremet rig tekstur med beurre blanc, papaya og mango i munden.

Til en forandring, var der rent faktisk et godt høstudbytte i 2018, så vi har fået fyldt lageret op. Derfor skænker vi både 2018 Clos du Papillon og 2018 Caillardières i butikken i Valdemarsgade 75 fredag den 11/9 fra kl. 17-19.

Du kan købe vinene her.