Beskrivelse
Luc Devot lavede første årgang i 2017, efter en længere og mildest talt farverig karriere som blandt andet ballonskipper, festivalarrangør, kogemand og fisker.
Hans marker ligger i oplandet til Pyrenæerne, eksponeret stik syd, og med “jordbund” af store skiffer-blokke – terroir, masser af sol samt den konstante kølige Tramontanske vind giver netop hans vine deres kendetegn; krydrede og modne, men med rank syre og kølig frugt. Vinene er udpræget naturlige i stilen, men med en imponerende præcision,
Luc arbejder biodynamisk men er ikke certificeret – og svovler som udgangspunkt ikke.
Amb Amics er lige dele Syrah og Grenache uden fadpræg med maceration carbonique, og er båret af lys og legende frugt, med underliggende krydring fra det rustikke terroir.