Marcel Couturier laver klassisk Chardonnay fra sine 11 hektar i Mâconnais, i det sydlige Bourgogne. Domainet dækker Mâcon, Mâcon-Loché, Pouilly-Loché, Saint Véran og Pouilly-Vinzelles.
Første årgang var 2005, og der er fra starten blevet arbejdet målrettet mod sunde og rene vine – fuldt ud økologisk fra 2018, certificeret økologisk fra 2021 og biodynamisk certificeret fra 2022.
Det er klassisk bourgogne med et tilstedeværende, men integreret fadpræg. Rigt og voluminøst, med god syre og en fin grønkrydret note.