Producent: Maria Ernesta Berucci
Land: Italien
Område: Lazio
Underområde: Piglio
Maria Ernesta Berucci kommer fra en vinproducerende familie i Piglio, en time syd-øst fra Rom, ved foden af Apenninerne, og har således altid haft vin flydende i årerne.
Maria besluttede i 2009, med hjælp fra broderen Francesco, at genoplive områdets ældgamle traditioner indenfor vinificering, og etablerede en enkeltvins-produktion af DOCG “l’Onda” fra familiens gamle Cesanese d’Affile stokke.
I 2015 mødte hun sin mand Geminiano, der med stor erfaring indenfor bla. geologi, bæredygtighed, permakultur og humanitært arbejde bidrog til en meget bevidst udvidelse af de oprindelige marker.
Flere vine er kommet til, ligesom de oprindelige 1,5 hektar gamle stokke er udvidet med yderligere 0,7 hektar nyplantning af gamle sorter som Passerina del Frusinante, Bellone og Ottonese.
I dag arbejder de på gården ud fra homøopatiske principper, med fous på permakultur og nultolerance overfor svovl og kemikalier.
Vinene er ærlige, rustikke, forfinede og saftige.