Beskrivelse
Etna er med sin vulkanske jord et af de mest interessante vinområder i Italien, og vi har længe været på udkig efter en vinbonde med et ægte og autentiske udtryk i flaskerne. En vinbonde med forståelse for Nerello Mascalese druens identitet, og potentiale.
Det er naturvin, med tydeligt individuelt aftryk fra de forskellige parceller på Etnas nordøst og nordside. Marker der ligger i mellem 600 og 1000 meters højde. Det er vin uden tilsat gær, manipulation, filtrering etc. I de fleste år vinificeret og aftappet uden tilsætning af svovl. Vine, hvor Nerello Mascalese druen viser sin mest charmerende side. Levende, røde, intense, duftende og med en fin viskositet, så de fremstår koncentrerede og fyldige, uden at blive tunge og flade.
Attia er usvovlet Chasselas med et dask lokale grønne druesorter fra den nordøstlige del af Etna. Vinen har fået nogle få dages maceration, og ligger et sted mellem hvidvin og orangevin, uden dog at være fuldblods orange.
Læs mere om Etnella.