2020 Saint Martin, Anjou Blanc, Domaine Juchepie

kr. 315,00

Drue(r): Chenin Blanc

Type: Hvidvin

Flaske: 75cl

Økologisk og biodynamisk certificeret 

På lager

Varenummer (SKU): ØKO-1542-20 Kategorier: , ,

Beskrivelse

Da Eddy og Mileine Oosterlinck-Bracke i 1985 faldt over et gammelt “longère” – et traditionelt fransk stuehus – på en bakketop i Coteaux du Layon, med 0,65 hektar gamle stokke i baghaven, var drømmen at etablere et sommerhus, hvor de kunne strække benene langt væk fra deres gesjæft indenfor værktøjssalg i Belgien. Interessen for vin var stor, og det var da heller ikke tilfældigt, at jagten på huset gik ind på netop Juchepie-højen, som er kendt for at levere søde vine af høj kvalitet.

Skæbnen ville, at Eddy og Mileine d. 1 oktober 2001, på Eddys 50 års fødselsdag, flyttede permanent til Juchepie, og skiftede værktøj ud med vinstokke. Yderligere 6 hektar blev føjet til arealet, og vineri og kælder etableret.

Saint Martin, som tidligere hed l’Enclos, er en af de rigere tørre vine fra Eddys hånd. Relativt sen høst, stokke på skifferholdig jord. Både gæring og lagring på egefade, og såmænd også et års tid på flasken inden frigivelse. Stor mørk frugt, et lille oxidativt indslag, massere af røg og krystallin syre.

Læs mere om Juchepie.

Yderligere information

årgang

druesort

Type

Du kunne også være interesseret i...