Beskrivelse
Indtil 2009 var Marc Castan stadig med i det lokale kooperativ. I dag er alt lagt om, og Domaine Mamaruta er blevet en hardcore fremadstormende naturvinsproducent.
Marc har 13 hektar, der efter konversionen har været certificeret økologisk fra årgang 2012. De enkelte cuvéer repræsenterer forskellige terroir i Fitou – enten indlands eller kystnært. Alle vinene er enten minimalt eller slet ikke svovlede. Flere af vinene er lavet med maceration carbonic, i saftig soif-stil. Andre traditionelt med større struktur og mørkere frugt.
Trafalgar er en ekstremt let tilgængelig orangevin på Muscat á Petit Grains. Druerne gærer med skindkontakt i ca. 3 uger. Frugten er lys og varm, med noter af fersken, kamille, honning og abrikos. Tanninerne er bløde og vinen i absolut balance.
Læs mere om Domaine Mamaruta.