Beskrivelse
Sébastien Christophe er et perfekt eksempel på den række af unge, talentfulde vinbønder, der er dukket op i Bourgogne de sidste 20 år. Sébastien etablerede sit domaine allerede i 1999. Dengang havde han under én hektar Petit Chablis. I dag har han udvidet til både Petit Chablis, Chablis & Chablis 1. Cru, hvilket giver en årlig produktion på omkring 50.000 flasker.
Stilen er uhyre klassisk. Ingen unødig brug af fad, det er den traditionelle Chablis-karakter der fremhæves. Vinene er sprøde, mineralske, flintede og med en tæt bær- og nøddearoma. Stor længde og stor koncentration.
Senest har Sébastien føjet en mikroskopisk parcel på Grand Cru Les Presuses til porteføljen. Kæmpe vin fra en af de bedste terroirs i Chablis! Lagret på gamle fade, og således noget dybere end selv de komplekse 1cru’er fra gården.