Beskrivelse
Yohan Savoye er en purung, ambitiøs herre, som vi har været så heldige at få fingrene i allerede med hans første årgang vine fra Brouilly. Nok er han ung, men hans ambitionsniveau skinner tydeligt igennem.
Gårdens Chénas kommer fra Yohans partner Cindys marker. Marken er under konversion til økologi, men de gamle stokke har igennem flere generationer været dyrket uden kemi.
Det er en flot og parfumeret Gamay, med en god portion struktur og rygrad.
Yohan og Cindys Chénas er vinificeret med 16 dages maceration carbonique, lagret på beton og ca. 30% egefad og flaskes med kun en homøopatisk dose sulfit, hvorfor det endelige svovlniveau er under 30mg/l.