Beskrivelse
Thiébault Huber overtog i 1994 sin farmors vingård på 2,9 hektar i Volnay. Markarealet er i dag vokset til næsten 10 hektar fordelt på Bourgogne, Volnay, Meursault, Pommard & Puligny-Montrachet – eller 5 forskellige kommuner.
Fra starten i 1994 var målsætningen enkel: Thiébault ville lave terroir-tro vine af højeste kvalitet, og han ville have områdets reneste og sundeste marker. Helt fra starten besluttede Thiébault sig for ikke at bruge kunstgødning og sprøjtemidler. I 2001 blev markerne økologisk certificeret og i 2005 igangsattes konversionen til biodynamisk certificering gennem Demeter.